23948sdkhjf
Log in or create to bookmark articles
Get access to all content on Life Science Nordic
No commitment or card information required
Applies to personal subscription only.
Contact us for a enterprise solution.
Advertisement
Advertisement

Nye tal afslører værste influenzasæson i fem år

Knap 2.500 danskere har været indlagt med influenza siden uge 40 i fjor, viser tal fra Statens Serum Institut.
Advertisement

Usædvanligt mange danskere har denne vinter været sengeliggende med influenza.

Det fremgår af nye tal fra Statens Serum Institut.

Særligt i uge syv oplevede de praktiserende læger en eksplosiv stigning i antallet af henvendelser fra personer med influenzalignende symptomer.

Advertisement

I uge syv steg antallet af indlagte personer med influenza til 2.462 siden uge 40 i fjor.

Det er det højeste registrerede antal i de seneste fem år i samme periode.

Da der kan være forsinkelse på registreringen af indlagte patienter, kan tallet reelt være højere.

Advertisement

Hos Statens Serum Institut tegner Thea Kølben Fischer, der er overlæge og afsnitsleder på Virologisk Overvågning og Forskningsafsnit (VOF), et billede af en usædvanligt hård influenzasæson.

- Den her influenzasæson er så meget anderledes, end vi plejer at se. De sidste par uger er det steget meget stejlt, og den vil formentlig toppe inden for de næste par uger. Men det er næsten umuligt at spå om, siger hun til TV Syd.

Advertisement

Af de 2.462 patienter fik 610 påvist influenza type A, mens 1.838 fik konstateret influenza type B. 14 patienter havde både type A og type B.

En del af stigningen af type B-influenzaen kan ifølge Statens Serum Institut skyldes, at netop den type ikke er dækket af sæsonens influenzavaccine.

Advertisement

Af de hospitaliserede patienter har i alt 98 været indlagt på intensivafdelingen. Det tal er dog ikke højere end de tidligere fem år.

I alt 122 patienter døde af sygdommen inden for 30 dage.

/ritzau/

Advertisement

Source: /ritzau/

MedtechNews See topic
Advertisement Advertisement
BREAKING
{{ article.headline }}
0.11|instance-web04